3 underliggende årsager bag skriveblokeringer
Sidder du nogle gange foran den blanke skærm eller det tomme papir uden at komme videre? Eller kommer du til at lave overspringshandlinger, i stedet for at skrive?
Hvorfor kan det være svært at få skrevet, det du så gerne vil skrive?
Skriveblokeringer kan ramme alle, og i alle mulige grader, lige fra, når du ikke får skrevet den mail, du gerne vil sende, til at du ikke får skrevet dagbog selvom du gerne vil, eller måske vil du rigtig gerne skrive en bog eller et større skrift, men har rigtig svært ved at komme i gang.
Denne her tekst vil jeg gerne skrive lidt om, hvad der kan være nogle af de dybereliggende årsager til at du ikke får skrevet.
Hvorfor kommer du ikke bare igang?
Det er der nogle underliggende årsager til, og dem vil jeg gerne skrive om i det her indlæg - især fordi jeg selv har arbejdet en del med mine egne skriveblokeringer. Det gælder for så vidt ikke kun skrivning, men alle typer skabelse og kreativitet, alt det, der ikke lige bliver gjort, selvom du gerne vil det.
Det første, du skal vide er: Det er nemt at komme til at tro at der er noget i vejen med en selv, fordi man ikke får skrevet. Men hvis det var så nemt, var du jo gået i gang. Og sandheden er, at hvis det ikke er så nemt, så er der nogle gode grunde til det - som ofte er meget mere dybdeliggende end vi lige selv går og ved. Dette er hermed en invitation til at kigge på dine skriveblokeringer med mere kærlige øjne og se dem som forsvarsmekanismer:
Det er disse dybdeliggende årsager jeg gerne vil komme ind på idag:
1. En dybdeliggende årsag kan være, at du har ubehagelig oplevelser knyttet til din skrivepraksis. Det kan for eksempel skyldes, at der er nogle, der har givet dig en ubehagelig kritik, eller du ikke har føldt at du blev set eller lyttet ordentligt til. Er der nogle oplevelser, der dukker op? Så kan det være rigtig godt at bearbejde dem.
2. En anden dybdeliggende årsag kan være, at du har store ambitioner eller har meget indre kritik, der gør, at du ikke føler dig tryg, når du skriver, altså perfektionisme (selvom du måske ikke selv synes, du er perfektionsistik). Du kan sagtens selv være din værste kritiker, men det kan gøre, at din hjerne slet ikke er tryg ved at skrive, og jo mere, du presser dig selv, jo mere hiver den i bremsen som et stædigt æsel. Hvordan kan du skabe et virkelig trygt miljø for dit nervesystem at udforske, eksperimentere i?
3. En tredje dybdeliggende årsag kan være, at din hjerne lukker ned, fordi du lige nu er for presset på nogle mere grundlæggende ting for bare at overleve. Hvis du for eksempel er meget presset økonomisk, relationelt, helbredsmæssigt eller på andre måder, så skal du lige endnu engang have at vide, at det altså ikke er dig, der er forkert, men at skrivelysten godt kan have svært ved at komme til udtryk, når dit system er presset, og det her handler jo om udefrakommende faktorer i dit liv. Så husk, at være ekstra kærlig overfor dig selv, tag ansvar for dit liv i det omfang, det er muligt, og vis forståelse overfor dig selv på de områder, hvor det ikke er muligt. Hvordan kan du komme i gang med din skrivepraksis i den virkelighed, du nu engang lever i?
Jeg håber virkelig, at der er noget fra denne tekst, du kan bruge, og sender masser af tanker til dig for at læse med så langt.
Er der nogle dybdeliggende årsager, der landede i dig, eller noget, jeg har glemt? Og vil du i så fald sende en hilsen eller kommentar så vi kan få det med?
Hvis du gerne vil med på et forløb, hvor vi arbejder med at forløse nogle af de underliggende årsager, så holder Jutta Marie Jessen og jeg et online gruppeforløb kaldet den Terapeutiske Tekst, hvor vi blandt andet kommer til at skabe de bedste rammer for at åbne op for din skriveproces. Vi starter den 7. oktober og du kan læse mere eller tilmelde dig her (earlybird til 15. september).
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar